Sommerferie ved Gardasøen 1999

Planlægningen

Familien Ørmen er altid sent ude med planlægningen. Men i januar begyndte Lone gerne at ville have styr på ferien. Vi havde talt om at køre til Gardasøen i Italien, og leje en hytte eller en Campingvogn i et feriecenter. Da Lone skulle til at bestille, var der kun en ting ledig: En campingvogn hos Eurosites i Garda Village. Garda Village ligger ved bunden af Gardasøen, ikke langt fra tangen ud til Sirmione. Det så dejligt ud, så vi lejede campingvognen fra søndag til søndag.

Til planlægningen havde vi god hjælp af internettet:

Turen til Italien

Da det var vores første "længere" biltur, valgte vi at bide turen til Gardasøn op i 4 bidder.

torsdag

Kørte vi fra Farum tidligt om morgenen, selv om vi ikke kom helt så tidligt af sted som Per-Johan kunne ønske sig. Vi nåede dog færgen i Rødby i fin stil, og fik lidt morgenmad, mens vi sejlede mod Tyskland. Så gik det ellers sydpå, så vi kom fri af Hamburg inden der var chance for noget, der lignede myldretid.

Syd for Hamburg mødte vi turens eneste alvorlige kø (stau!), ved 22 km. vejarbejde. 

Per-Johan havde et ønske om at overnatte ved Göttingen, selv om det var 500 km. nede i Tyskland, mod planens 400 kilometer. Göttingen er et af kvantemekanikkens fødesteder, stedet hvor mange kendte kvantemekanikere residerede på Georgia Augusta universitetet., der inden da havde stolte traditioner helt tilbage til C.F.Gauss. Epoken hvor Georgia Augusta universitetet var førende i teoretisk fysik sluttede desværre med nationalsocialismens indtog. Georgia Augusta universitetet er også stedet, hvor Los Alamos projektets leder J. Robert Oppenheimer studerede i sine unge dage. Man kan læse om epoken fra århundredets start til atombombens tilblivelse i Robert Jungk's bog "Stærkere end 1000 sole". Den engelske udgave Brighter Than a Thousand Suns kan købes hos Amazon. 

Det var lidt svært at orientere sig i Göttingen uden kort, men man går ikke galt i byen, hvis man kører efter jernbanestationen. Her fandt vi et kort, så vi kunne finde en parkeringsplads, hvor vi kunne holde. 

Da vi havde fået parkeret bilen hvor vi kunne holde mere end 15 minutter, gik vi en tur i byen og så på de gamle huse.

Vi var også lidt heldige: Når kandidaterne bliver færdige på  Georgia Augusta universitetet kører de udklædte rundt i byen, noget lignende danske studenters tur i hestevogn. Vi kom netop den dag, dette fandt sted.

Hjemmefra havde vi bevæbnet os med en liste over overnatningssteder i Göttingen, og vi valgte at forsøge Hotel Berliner Hof: Det lå, så vi kunne finde det på kortet, og det var ikke for dyrt. Det lykkedes at finde det, og opnå en passende aftale om en pris med ejeren.

En typisk husfacade fra "det gamle Göttingen". Mange af husene var malet i stærke farver, og med udskåret træværk eller billeder malet på træ og mur	Når man bliver færdig på Georgia Augusta universitetet kører man rundt i byen i hestevogn. Det minder om de danske studenters tur efter veloverstået eksamen.	Et tradition: Når man bliver færdiguddannet, skal man kysse denne statue, der står på torvet i byen	Morganmaden indtages på Hotel Berliner Hof.

I morgenmadslokalet på gasthof Berliner Hof fandt vi følgende definition af et stambord:

Was ist ein Stamtisch

 

Ein Stamtisch ist in einem bestimmten Lokal in einer bestimmter Ecke ein bestimmter Tisch an welchen sich zu bestimmten Abenden zur bestimmten Stunde bestimmte gäste einfinden die aus bestimmten Gläsern bestimmte Mengen Getränke trinken und zur bestimmten Stunde mit bestimmten Affen bestimmt nach Hause gehen und dort von einer bestimmten Person mit einem bestimmten Gegenstand erwarted werden. 

Lige syd for Kassel bakkerne fandt vi en kortere beskrivelse af et stambord, den kommer længere nede på siden.

fredag

Forlod vi Göttingen om morgenen, og kørte sydpå. Det var så vores første møde med noget, der kunne ligne bjerge: Kassel-bakkerne. Hermed kom vi også ned i Bayern, hvor der er mange spændende og flotte steder at se.

Ved frokosttid gjorde vi holdt i Rothenburg ob der Tauber. I Rothenburg ligger en gammel bykerne omgivet af en bymur. Byen er bevaret i middelalder stil, omend den er genopbygget efter delvis ødelæggelse af bomber under 2. verdenskrig. Byen er virkelig et besøg værd. Byens web sted giver gode oplysninger, og indeholder oven i købet et web-camera, hvis man vil se helt aktuelle billeder.

Efter en have spist frokost gik turen igen sydpå. Denne gang mod Füssen, hvor vi gerne ville se de Bayerske kongeborge. Specielt Ludwig der II's "Neuschwanstein" er virkelig et syn! Vi ville gerne have været inde på slottet, men det regnede kraftigt, da vi var der, og man skal gå 20 minutter fra nærmeste parkeringsplads i Hohenschwangau til slottet. Hvis du følger linket til Ludwig der II finder du en lødig beskrivelse af denne Bayern's næstsidste konge og hans byggerier. Slottet Neuschwanstein har i øvrigt stået model til Disney's eventyrslot.

Når vi nu alligevel var havnet her, og der var ledige pladser i gæstgiveriet "Alpenstuben" i Hohenschwangau. Lidt dyrt, men dejligt værelse, og hvis vejret havde været bedre, et perfekt udgangspunkt for ture til de Bayerske kongeslotte.

lørdag

Vore planer var stadig at se kongeslottene, men det regnede stadig for kraftigt til en gåtur. I stedet startede vi turen mod Østrig. Grænsen var lidt svær at finde, da vi nu var lidt væk fra de "store" veje. Vi fandt aldrig helt ud af, hvor grænsen egentlig gik, men pludselig var vi i Østrig. 

Gennem Østrig kørte vi ad landevej, da vi havde rigelig med tid. Det blev til en dejlig tur gennem først Riesenpass, så gennem Østrig til Rechenpass, og så var vi i Italien! Det passede helt fint med frokost, hvor vi fik rigtig Italiensk mad: Christian fik spaghetti med kødsovs, og vi andre fik god italiensk mad, som vi aldrig fandt ud af hvad hed.

For ikke at komme for langt ned for hurtigt tog vi "Turen går til Norditaliens" kønneste tur fra grænsen til Gardasøen. Den gik over Mendelpass. Mendelpass er en oplevelse at køre op til: Det går ad en 2. gears vej med hårnålesving. Det er ikke uden grund, der er begrænsninger på bilernes længde: Max. 12 m. Vi havde regnet med at overnatte i passet, men det viste sig snart umuligt! - Der var kongres i byen, og alle pladser ved optaget.

Heldigvis havde byen et turistkontor, der kunne hjælpe os. Der var plads på et hotel 4 km væk. Det lød jo dejligt, og hotellet lå også pragtfuldt. Det eneste vi ikke tænkte på var, at et pas er det laveste punkt i et bjergmassiv. De 4 km. var ad 1. gearsveje med hårnålesving opad! Men vi havde så til gengæld en pragtfuld udsigt over Tyrol. 

Så var vi kurerede for pas og bjerge!

søndag

Kørte vi det sidste stræk: Fra Mendelpass til Garda Village. Vi tog den ad landevej, og det er en utrolig køn tur, hvor man kører i bunden af en dal langs en flod. Vi havde modtaget kørselsanvisning fra Eurosites, og den var sådan set rigtig god. Men den blev ikke hjulpet af italienernes "økonomiske" brug af skilte. Det lykkedes dog at finde Garda Village, men jeg ville nødigt skulle finde et sted i Italien, der ikke ligger tæt ved et stort sted, der er til at finde på et kort! 

Således indkvarterede i vores campingvogn sluttede vi dagen med et besøg i Garda Village's supermarked, så vi fik lidt mad og drikke. 

Opholdet i Italien

mandag - Garda Village

Dagen startede med et forrygende regnvejr. Per-Johan blev "udvalgt" til at bevæge sig gennem vandmasserne op til informationsmøde kl. 10. Det klarede heldigvis op derefter og så var vejret perfekt resten af ferien. 

Resten af mandagen blev brugt til at undersøge Garda Village og Gardasøen. Rent driverliv, men hvad kan man forlange i godt 30 graders varme! 

tirsdag - Sirmione

Om formiddagen kørte vi til Sirmione. Det er en hyggelig gammel by med smalle gader. Byen ligger ude på en tange, og der er kun en smal bro over vandet til en port i bymuren. Kun lokale beboere har tilladelse til at køre gennem byporten, og når man ser den charmerende by med smalle krogede gader, forstår man , at det ville være helt umuligt af lodse flere biler igennem, end det absolut nødvendige.

Byen har flere store pladser ned mod Gardasøen med er rigt café- og restaurationsliv. Ud over alm. forretninger er der en del kunst- og brugskunst forretninger. 

Nord for Sirmione ligger ruinerne af en gammel romesk bebyggelse. Man kan komme fra byens udkant til ruinerne med et lille "transportmiddel" der mest af alt minder om sporvognene i Tivoli eller bakkens tog. Efter at vi havde sikret os, at ruinerne og det derved liggende museum ikke var siesta lukket, tog vi "transportmidlet" ud til ruinerne.

Ruinerne er imponerende, og specielt er det tankevækkende, at man for ca. 2000 år siden kunne bygge så stort og velorganiseret. Det var ikke noget helt primitivt samfund! I dag lå ruinerne rundt på området, hvor der i øvrigt voksede store gamle oliventræer.

Jeg fik nævnt, at ruinen og museet ikke var lukket i siestaen. Da vi skulle fra ruinen tilbage til Sirmione godt sultne fandt vi ud af, at "transportmidlet" til gengæld holdt siesta! Der var kun en ting at gøre: Af sted på de flade konvolutter! 

I Sirmione fandt vi en hyggelig restaurant, hvor vi kunne få pizza! Det ses på billedet nendenfor! Et kig på spisekortet viste i øvrigt, at der ikke er stor forskel på danske og italienske pizzaer. Der en lille i øjnefaldende detalje: Italienerne anvender kapers og ikke oliven i pizza!

onsdag - Garda Village

Ren råhygge i Garda Village. Om aftenen fandt vi det sted, hvor man bookede udflugter, og det lykkedes os at booke pladser til Venezia fredag og Verona lørdag. 

Begge steder ligger i rimelig kørselsafstand fra Garda Village, men vi valgte alligevej at tage en udflugt incl. transport belært af italienernes "økonomiske" forhold til skiltning og deres let besynderlige forhold til færdselsloven: Når man skal til venstre i en rundkørsel, så kører man selvfølgelig til venstre - Det er da det korteste!

Nu havde vi også fundet det lokale supermarked uden for Garda Village. Det var en oplevelse! Bare udvalget i pasta var imponerende: Ca. 20 meter reol med forskellige former og fabrikater. Til glæde for pastaelskere: De mærker, vi ser i danske forretninger, spiser italienerne også!

Kød og fisk var gode, og rimelige i pris. Men det bedste var frugt og grønt: Masser af friske grøntsager og frugter. Det var også karakteristisk, at de var større end det, vi ser i Danmark. Tomater fandtes i mange forskellige afskygninger, men mange var aflange i modsætning til de runde tomater, vi ser i Danmark. Det samme gælder peberfrugterne: De er ikke så ensartede i farven som i Danmark; men til gengæld er de ca. 3 gange så lange og bredere. Man tror knap sine egne øjne!

Det var faktisk en oplevelse at gå på indkøb og lave mad.

torsdag - Garda Village

Gentagelse af onsdagens program med råhygge i "Garda Village"! Lone foretrak Garda søens vand, men Christian og Jacob foretrak svømmepølen i Garda Village: I pølen var der hverken fisk eller sten! Begge dele var der i rigeligt mål i søen! Per-Johan er jo ikke meget for alt det vandpjaskeri, og foretrak skyggen ved campingvognen og bruseren. Billedet nedenfor af Per-Johan i korte bukser er i øvrigt en stor sjældenhed: Men når temperaturen er ca 40 grader foreligger der en nødsituation!

fredag - Venezia 

Fredagen var så dagen, hvor vi havde booket os ind på en heldagstur til Venedig, eller som italienerne kalder byen: Venezia.

Man må ikke køre bil i Venezia! - Og selv om man måtte, så er det praktisk umuligt! Der er simpelthen ikke plads! Derfor er der to muligheder for at komme til Venezia: Tog eller båd! 

Man kan tage tog fra Verona til Venezia, eller man kan gøre som os: Tage med på en guidet tur! Vi blev hentet ved indgangen til Garda Village kl. meget tidlig om morgenen, og så kørte vi i bus rundt og samledes op fra andre feriesteder omkring Gardasøen inden vi satte kurs Venezia.

Der er 3 store parkeringspladser på fastlandet med bådafgange (alm. rutebåde) eller chartrede både. Kun Tronchette har busparkering, så den tog vi naturligt nok.

Vores Guide advarede om, at Venezia er en by i forfald: Husene er meget vedligeholdkrævende, og vedligeholdet er samtidig dyrt og besværligt: Dyrt fordi alting skal sejles til Venezia, og besværligt, fordi der ikke er plads at arbejde på. Det er også det indtryk, man får som besøgende i Venezia!

Det at bo i Venezia er også lidt specielt: Ved specielle vand- og vindforhold oversvømmes byen, og det vel at mærke af saltvand! Som om det ikke var plage nok, så er der (udenfor sommertiden, hvor alle vi turister kommer) meget ofte tåget pga. beliggenheden ude i lagunen. Man skal nok også lige vende sig til, at man ikke kan tage bilen, når man skal noget. Så hedder det båden!

Alting virker meget faldefærdigt og forfaldent, når man kommer væk fra hovedattraktionerne. De er til gengæld flot vedligeholdt og velbevarede.

"Man skal se Venezia, når man nu er på de kanter", syntes vi inden vi tog af sted. Det er stadigvæk nok rigtigt, men vi syntes egentlig bedre om Verona.

Ophold på vejen til Venezia. Et af de få billeder af Lone i Italien	Doge paladset set fra vandet. Marcus pladsen er til venstre for paladset, sukkenes bro til højre for paladset	Marcus kirken. (Og en stor forlkemængde)	En typisk gade i Venezia: Husene er meget høje og gaderne meget smalle. Men der er jo heller ingen biler.
Grande Canale. "Hovedgaden" i Venezia	Rialto broen. Der er forretninger på begge sider af broen.	Et par gondoler.
Kanalerne er bredere end gaderne	Kirke set fra søsiden.	Vejarbejde! (Egentlig meget logisk når selv busserne er motorbåde!)

lørdag - Verona

Tur til Verona. Verona er kendt som byen, der har mange spor af gammel romersk civilitation, bl.a. en godt bevaret gammel romersk arena. Denne bruges i dag til operaforestillinger. 

Der er 4 buer tilbage af Arenaens yderste ring. De øvrige væltede i et jordskælv for meget lang tid siden.	I den ene ende af den elipseformede arena er operascenen. Der er efter sigende en helt fantastisk akkustik i arenaen.	Rolig! Vi synger ikke!

Ud over Arena, opera og Kultur, er Verona også byen, hvor Romeo og Julie boede. Man viser i dag huset, hvor Julie efter sigende boede, og man kan se den balkon, Romeo klatrede op på. Historien fortæller, at Romeo og Julie kom fra hver sin familie, og det fra to familier, der ikke tålte hinanden. Derfor den begrædelige historie.

Efter sigende er dette balkonen, Romeo klaterede op på, når han skulle besøge Julie	Statue af Julie. Efter sigende skulle det give held i kærlighed af røre Julies højre bryst. Efter statuen at dømme er der mange, der har haft held i kærlighed gennem tiderne	Her skriver man grafitti til Julie i porten ind til gården bag Julies hus.

Ud over dette med historie og kultur, så er Verona en hyggelig by at vandre rundt i. Der er markeder og forretninger, og caféer, man kan sætte sig ned og nyde lidt koldt i varmen. Ud for Arena'en er der en lang række spisesteder, så der bør være til enhver smag og pengepung.

Vi tog et "selvbetjeningscafeteria", og det var noget af det bedste mad, vi fik i Italien.

Her nyder vi 1. stop i udflugten til Verona. Ophold ved en kirke på et bjerg med udsigt over Verona	Udsigt over Verona	Christian og Jacob nyder udsigten fra billede 2.
	Christian nyder bylivet i Verona.

Turen hjem fra Italien

Nu ville vi gerne hjem igen. Vi lagde en slagplan: Belært af vores erfaring med at køre til Italien, mente vi nok at kunne køre hjem i to stræk. 1600 km. divideret med 2 er 800 km. Det kom til at passe med at vi skulle stoppe nær byen Fulda, syd for Kassel bakkerne.

søndag

Afgang Garda Village efter at Eurosites's repræsentant havde checket, at vi havde gjort ordentlig rent efter os.

Direkte ud til motorvejen, og op gennem Italien mod Brennerpasset og dermed grænsen til Østrig. Det er en meget køn vejstrækning, hvor man kører i bunden af en dal langs med en flod. Hen imod grænsen til Østrig arbejder man sig op i højden mod Brenner passet. Vi tog den lange, lige vej. Som allerede nævnt havde vi fået rigeligt af hårnålesving og voldsomme stigninger på vejen til Italien

Det var en mindre overraskelse, at vi skulle betale særskilt for at bruge Brenner motorvejen. Vi havde ellers opfattet, at vores Østrigske motorvejsmærkat skulle være alt vi behøvede for at bruge det Østrigske motorvejsnet.

Motorvejen gennem Østrig er også flot: Det er et flot land, men hvor må det være upraktisk med alle de bjerge! Christian oplevede i øvrigt ikke Østrig på hjemvejen: Han faldt i søvn i Italien og vågnede op igen i Tyskland! Meget præcis, da vi holdt ind for at få frokost. 

Her blev vi også bekræftede i gammel viden: Maden på de tyske rastestellen langs autobahnen er kendetegnet ved:

• Dyr
• Ikke særlig veltillavet eller velsmagende.

Nær Fulda ledte vi efter et sted at overnatte. Vi fandt et hyggeligt Gasthaus i Rothemann, "gasthof Kramer", hvor vi fik et hyggeligt værelse.

Vi nød aftensmaden udenfor ved stambordet. Efter sådan en lang og varm tur er koldt fadøl rigtig godt. 

Her fandt vi turens anden definition på et stambord, ikke akademisk som i Göttingen, men alligevel kort og præcis og skåret i ryglænet på bænken, vi sad på::

"do hogge die die immer do hogge" 

Servitricens forklaring frit oversat: 

"Her sidder de, der altid sidder her"

 

	Aftenstemning i Rothemann.

 mandag

Afgang Rothemann tidligt efter en solid morgenmad, tilbage på die autobahn, og så bare nordpå. Vi nåede op i Holstein inden sulten blev for påtrængende.

Efter en kort forkost videre mod nord, og op til Puttgarden. Herfra færge til Rødby, og endnu en gang forvirring og vanvittige told regler: Det må ikke sælges toldfrit i EU længere, men der må godt sælges varer uden afgift eller med tysk afgift (Jeg fandt aldrig ud af hvad der foregik), men salget skal stoppe inden man når ind i dansk farvand. 

Vel ankommet til Danmark letter vi foden til de i Danmark lovbefalede 110 km/t på motorvej.

sommerferie_1999.asp er sidst opdateret d. 28. marts 2005